Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Akutfunktionen

Akutfunktionen:

Akutfunktionen består af sygeplejersker med betydelig faglig og klinisk kompetence og/eller specialuddannelse i akut og kompleks sygepleje. Akutfunktionen er i drift døgnet rundt på alle ugens dage.

Funktion:

Akutfunktionen medvirker til, at borgeren oplever en sammenhængende indsats, der kan forebygge uhensigtmæssige indlæggelser og genindlæggelser.

Akutfunktionen yder sygepleje ved akut opstået behov for observation, pleje og behandling til borgere på de midlertidige pladser, i eget hjem og på plejecentre, samt vejledning og sparring med kommunens øvrige sygeplejersker. Samtidig er Akutfunktionen medvirkende til at forebygge utilsigtede hændelser og øge patientsikkerheden.

Akutfunktionen vil, sammen med kommunens øvrige sygeplejersker sikre, at borgeren mødes med den størst mulige sygeplejefaglige kompetence.

 

Akutfunktionen har endvidere mulighed for at henvise borgere til kommunens midlertidige pladser uden for visitationens telefontid.

 

Akutfunktionen har mulighed for at:

  • Måle blodsukker, blodprocent, INR og CRP efter aftalt rammedelegation med praksislægerne i kommunen.
  • Måle TOBS værdierne (RF, BT, puls, temperatur og bevidsthedsniveau)
  • Stixe urin (fx for ketonstoffer og infektion)

 

Efter ordination har Akutfunktionen desuden kompetence til at foretage:

  • Subcutan væsketerapi og medicinering
  • Smertebehandling
  • Anlæggelse af venflon
  • Intravenøs behandling med fx væske og antibiotika (3 typer antibiotika: Benzylpenicillin 1,2g, Cefuroxim 1500mg/750mg, Piperacillin/Tazobactam 4g/0,5g.
  • Pleje og håndtering af central venekatetre
  • Parenteral ernæring
  • Inhalation af medicin med forstøverapparat
  • Genoplægning af suprapubisk kateter
  • Engangskaterisation og anlæggelse af KAD
  • Anlæggelse af nasal ernæringssonde samt genanlæggelse af PEG sonde.
  • Reetablering af vacuumbehandling af sår
  • Tilsyn/observation af borger i dårllig almen tilstand
  • I særlige situationer afhente medicin på apoteket
  • Abstinensbehandling

Tilsynsrapport:  

Akutfunktion Ikast-Brande Kommune

Endelig tilsynsrapport efter partshøring

 

Rehabiliteringscenter Ikast-Brande 
Dybdalsvej 1
7442 Engesvang

rehabiliteringscentret@ikast-brande.dk